Den gode investering
- i din bolig, dit helbred, dit hverdagsliv og de særlige stunder
Hvorfor er uderum en god investering på flere områder?
At investere i en glasbygning er en beslutning, der rækker langt ud over det æstetiske. Det er en måde at tilføre boligen noget ekstra – et rum, der både giver mere udeliv og højner livskvaliteten i hverdagen. Med lyset som naturligt centrum skabes et sted, hvor nærvær, ro og samvær får plads.
Samtidig oplever mange, at en gennemtænkt glasbygning løfter boligens samlede udtryk og værdi – både økonomisk og arkitektonisk. Den fungerer som et bindeled mellem hjem og have og gør hverdagen mere fleksibel og inspirerende. Lyset og de grønne omgivelser får lov at trænge helt ind i boligen, og det mærkes ikke bare fysisk, men også mentalt.
Et uderum kan bruges hele året. Det giver nye muligheder og et nyt perspektiv på det liv, man allerede lever. Det gør en glasbygning til en investering, du mærker hver eneste dag.
"Det giver masser af værdi. Både for os i hverdagen, men også i den forstand, at vores hus’ samlede værdi er steget. Det har vi bankens ord for."
- Ib Meiniche, Kunde
Øg boligens kontante værdi
En glasbygning er ikke bare et flot tilvalg – det er en reel forbedring af din bolig på flere områder. Ifølge ejendomsmægler Charlotte Lynggaard, indehaver af HOME v/ Lynggaard og Nielsen, er boligkøbernes valg langt hen ad vejen baseret på mavefornemmelser, og her har en flot glasbygning i god kvalitet stor betydning.
”Glasbygningen øger altså din boligs værdi – både i din egen tid i hjemmet, samt når du ønsker at sælge” fortæller Charlotte Lynggaard.
En strategisk opgradering, der øger salgbarheden
“Uderummet kan øge salgbarheden af boligen”, siger Boligchef hos Danske Bank Anja Mølgaard. Glasbygninger er blandt de detaljer, der får købere til at vælge netop din bolig – og betale mere for den. Det er ikke bare luksus – det er en strategisk opgradering, som betaler sig ved et fremtidigt salg.
“Boligforbedringer og -investeringer betyder meget for kvaliteten af det liv, du lever i din bolig,” fortæller Anja Mølgaard.
Du får altså ikke kun en fysisk udvidelse af din bolig, men også en følelsesmæssig og menneskelig forbedring af dit hjem og din hverdag.
En investering på kort og lang sigt
Vores løsninger er fremstillet i holdbare materialer og tilpasset det nordiske klima. Det betyder minimale vedligeholdelsesomkostninger og lang levetid – noget, der sparer penge og bekymringer på længere sigt. Dertil er profilerne designet til at kunne skilles ad i et modulært design, hvilket betyder, at de kan genanvendes eller udskiftes.
En integreret glasbygning er samtidig med til at udnytte solens varme og bringer omkostningerne til opvarmning af boligen ned – både økonomisk og miljømæssigt.
Luk lyset ind - året rundt
Et glashus giver ekstra kvadratmeter, der åbner hjemmet op for lyset og naturens skiften året rundt. De store glaspartier skaber en naturlig forlængelse af boligen, hvor dagslyset strømmer ind og giver både varme og velvære – selv i de kolde måneder. Det bliver et frirum, hvor du kan nyde morgenkaffen i forårssolen eller trække dig tilbage til grønne omgivelser midt i vintermørket.
“Vi søger ud, hvor lyset er, også når vi har gæster”, fortæller vores kunde Ib Meineche, der har investeret i en isoleret løsning. Han tilføjer, ”I forbindelse med særlige lejligheder kommer orangeriet virkelig til sin ret. I orangeriet er det bare mere afslappende end indenfor i huset.”
For nogen er det en bekymring, at man ikke kommer til at bruge sit orangeri nok til at retfærdiggøre investeringen. Men det behøver det ikke være, tilføjer Ib afsluttende: ”Det giver masser af værdi. Både for os i hverdagen, men også i den forstand, at vores hus’ samlede værdi er steget. Det har vi bankens ord for.”
En pauseknap i hverdagen
Pauser er nødvendige, og hvis du kan holde en pause omgivet af natur, er det en fordel. Det fortæller psykolog Kirsten Lyngholm:
”Vi er biologiske væsener, og vores hjerner er fortsat indrettet til at trives i tæt kontakt med naturen.”
Med et uderum får du altså et sted, hvor du kan trække dig tilbage, læse en bog, nyde en kop kaffe – eller bare være til stede i nuet og tæt på naturen. Det giver mental ro i en travl hverdag, og rummet kan fungere som en form for daglig pauseknap.