En mangeårig drøm, der blev til virkelighed hos Højslev Kro
Isoleret Orangeri
1 stk. udadgående dobbeltdør med greb, cylinder og justerbare hængsler
2 stk. dørkroge
70 mm Matrix
18 mm indlagte sprosser
150 mm integreret vandnæse
24 mm sikkerhedsglas med stopsol "Climate Ecoclean Neutral Sunshield 4S"
Tanken om et orangeri har levet i mange år hos indehaverne af Højslev Kro. Det danske vejr er som bekendt ikke altid til at stole på, og at kunne invitere gæsterne tættere på naturen bag en klimaskærm var derfor en tilbagevendende overvejelse. Men det skulle gøres ordenligt, for hvordan skaber man egentlig et moderne supplement, der passer til en over 100 år gammel ejendom?
Her kom VICA ind i billedet. Med mere end 20 års erfaring i at bygge højkvalitets glasbygninger kunne Højslev Kro nemlig hjælpes godt og trygt over målstregen.
De første streger blev sat af indehaveren selv tilbage i 2024, og godt et år senere kunne kroen slå dørene op til deres nye indendørs uderum. Processen beskriver de som "virkelig god" med et tæt og professionelt samarbejde, der startede ude i VICA's showroom.
Her faldt de især for de skrånede tagvinduer, der på harmonisk vis tilfører en ekstra dimension og et arkitektonisk løft til rummet, som man ellers sjældent ser i traditionelle orangerier. Netop den detalje blev udslagsgivende, og efterfølgende er processen forløbet gnidningsfrit med grundig sparring og et resultat, alle kan være stolte af.
Respekt for visionen
Med VICA kunne orangeriet skræddersyes fuldstændigt til kroens arkitektur og ønsker. Det har nemlig været afgørende, at det skulle passe til kroens eksisterende charme og ikke bare fremstå som en tilbygning, men som en integreret del af helheden.
Her må man sige, at missionen er lykkedes. "Rummet er blevet en helt naturlig del af billedet, når man står ude på gårdspladsen og kigger ind på kroen. Faktisk ser det helt forkert ud, når man kigger på billeder fra før orangeriet blev opført."
Med andre ord er kroen blevet fuldendt - både visuelt og funktionelt.
Allerede nu har orangeriet dannet ramme om spisende gæster i det daglige såvel som særlige arrangementer. Det bruges tilmed som et stemningsfuldt receptionsrum, før selskaber ledes videre ind i kroens øvrige lokaler, og det kan heldigvis bruges året rundt.
På kolde vinterdage skaber varmelamperne nemlig et behageligt indeklima, mens gæsterne kan kigge op på stjernehimlen, og om sommeren giver lyset og åbenheden følelsen af at sidde midt i naturen. Denne kombination af udsyn, lys og komfort skaber noget nær en magisk stemning.
"Orangeriet har gjort meget mere end blot at give kroen flere siddepladser, og det har øget den specielle charme, som kroen i forvejen besad."
Udforsk vores store inspirationskatalog
Gå på opdagelse i vores erhvervskatalog – her finder du et stort indblik i muligheder og kan lade sig inspirere med billeder, fortællinger og information om glasbygninger og overdækninger. Udfyld formularen og få kataloget med det samme.
Hvis du vil vide mere, kan du udfylde dit telefonnummer, og du vil blive kontaktet af en af vores medarbejdere.