Attraktive specialløsninger til beboerne
Fakta om projektet
Tilbyde lejerne flere muligheder
Da DS Bolig Kerteminde A/S i sin tid startede et samarbejde op med VICA Danmark, var det med henblik på at kunne tilbyde sine lejere i afdelingen på Skovvænget i Kerteminde muligheden for at forlænge sommersæsonen i de skønnest mulige rammer. Flere forskellige muligheder blev drøftet, og valget faldt på en løsning med specialfremstillede udestuer til afdelingens huse, hvilket har vist sig at være en stor succes, fortæller Jørgen Larsen, som er teknisk ansvarlig hos DS Bolig Kerteminde A/S:
En løsning til det rigtige segment
”Det er virkelig dejligt at se, hvor godt der er blevet taget imod udestuerne fra VICA, som vores lejere kan vælge at få tilføjet deres bolig. Vores beboere er fra det segment, som har forladt arbejdsmarkedet, og det er skønt at få tilbagemeldinger fra dem om, hvordan de nu føler, at de får meget mere ud af de lyse timer helt fra det tidlige forår til langt ind i efteråret.”
Bebyggelsen på Skovvænget består af over 30 rækkehuse med et areal på lidt over 60 kvadratmeter hver, og foruden den store fordel ved at kunne nyde sommerlige temperaturer og ekstra dagslys i hjemlige rammer, tilfører udestuerne også særdeles brugbar ekstraplads i husene.
Specialfremstillet modeller
”Sammen med VICA har vi fået specialfremstillet tre forskellige modeller af udestuer på omkring 11 kvadratmeter, og mange beboere bruger dem faktisk som en ekstra stue, kan vi se. Flere fortæller også, at de har oplevelsen af, at hjemmet føles meget større takket være det ekstra rum,” siger Jørgen Larsen.
”Mod en stigning i huslejen kan vores lejere selv tilvælge at få etableret en udestue, og det har været så populært, at det er over halvdelen af husene, som har fået en udestue nu. Så det fortæller os, at det var det helt rigtige, at vi valgte løsningen fra VICA.”
Et forløb efter kundens ønske
Jørgen Larsen tilføjer endvidere, at kontakten til og samarbejdet med VICA er forløbet lige præcis, som de hos DS Bolig A/S i Kerteminde kunne have ønsket sig:
”Selve samarbejdet kan vi ikke sætte en finger på, for det hele har bare fungeret rigtig godt – og det kører rigtig fint, hver gang vi får en udestue sat op, for montørerne er professionelle og dygtige. Derudover er priserne meget hæderlige i forhold til kvaliteten af produkterne og i forhold til, at udestuerne bliver fabrikeret specielt til vores huse. Vi har desuden også været glade for løbende at kunne tilføje flere gode løsninger – som for eksempel vores specialtilpassede låsesystem.”
Udforsk vores store inspirationskatalog
Gå på opdagelse i vores erhvervskatalog – her finder du 118 sider med billeder, fortællinger og information om glasbygninger og overdækninger. Udfyld formularen og få kataloget med det samme.
Hvis du vil vide mere, kan du udfylde dit telefonnummer, og du vil blive kontaktet af en af vores medarbejdere.