Vi samarbejder med Pavillon Danmark. Er du interesseret i uisolerede drivhuse, orangerier og pavilloner - så gå til pavillondanmark.dk
Vi samarbejder med Pavillon Danmark
VICA orangeri Desktop format 1440x500.jpg VICA orangeri Desktop format 1440x500.jpg

Et åndehul i den hektiske verden

Når sensommeren sætter ind, gør hverdagen det også. Havestuer, udestuer og det grønne omkring dem kan være steder, man vier til livsstilen slow living – en modvægt til at alt for mange har alt for travlt.

For nogle år siden var Karen Pallisgaard ude for noget, der rammer flere og flere i Danmark og i mange andre lande:

»Jeg havde så meget tempo på, at jeg endte med at gå ned med stress og angst. Jeg elsker livet og var drevet af at få så meget ud af livet som muligt.

I dag handler det mere om at få det bedste ud af livet i stedet for. Og det kan jeg kun få på et fundament af ro«, siger hun.

Karen Pallisgaard.JPG
I et afsnit i ’Langsom livsstil’ skriver Karen Pallisgaard: »I naturen kan man opleve lykken ved at være til. I naturen finder man stilhed, skønhed og ny energi. Her kan man være frem for at gøre og for en stund nøjes med at forholde sig til livets basale kendsgerninger og glemme alt om social status og sociale medier«. Foto: Camilla Stephan

Journalisten, yogalæreren og forfatteren Karen Pallisgaard fandt ud af, hvordan ro påvirker vores krop, sind, arbejdsliv og familieliv positivt.

Sidste år udkom hendes bog ’Langsom livsstil – kunsten at få ro på’, hvor hun sætter ord på de tendenser, der peger i retning af mere ro og en ny måde at gøre tingene på.

Baseret på forskning og interviews med eksperter uddyber hun i bogen 10 essentielle principper for vores trivsel. I sensommeren, hvor naturen skifter til efterårets smukke klædedragt, har de fleste igen fuld fart på hverdagen efter sommerferien. Da kan det være godt at tænke over Karen Pallisgaards pointer. Langsom livsstil er et opgør med travlhedens tyranni og en opfordring til at sænke farten i en verden, der bliver hurtigere og hurtigere, siger hun:

»Den grundlæggende pointe er, at vi får mere ud af de ting, vi gør, hvis vi tager os tid til at gøre dem ordentligt – og det vil ofte sige langsommere. Min bog ’Langsom livsstil’ er ikke docerende, men kommer blot med bud på, hvorfor og hvordan vi med fordel kan øve os i at få ro på, finde fordybelse og sove bedre. Langsom livsstil er min invitation til ro og refleksion og handler om at tage sig tid«.

VICA orangeri udestue (77).jpg (1)

Foto: VICA

En ting ad gangen
’Langsom Livsstil’ ligger i forlængelse af den internationale tendens Slow Movement. Før man kan gøre noget for eventuelt at leve langsommere, skal man blive bevidst om, hvordan stress og jag påvirker ens livskvalitet og vælge, om det er noget man ønsker at lave om på. Hvis man ønsker at ændre noget, anbefaler Karen Pallisgaard, at man begynder i det små:

»Blot det at blive bevidst om sit åndedræt kan gøre en stor forskel. At trække vejret langsommere beroliger nervesystemet. Det giver for eksempel mindre stress og bedre nattesøvn. Et andet eksempel kan være at lægge telefonen fra sig derhjemme. Det kan forbedre kvaliteten af den tid, man bruger med sine nærmeste – og dermed også relationerne«.

VICA inspiration.jpg
Foto: VICA

Hvis vi hele tiden er to steder på en gang, udvander vi relationerne til de mennesker, vi er sammen med:

»Det er et problem, fordi fællesskaber er noget af det, vi har brug for som mennesker«, siger Karen Pallisgaard.

Også på andre områder kan det være godt at gøre en ting ad gangen, tilføjer hun:

»I vores arbejde har mange af os tendens til at multitaske. Undersøgelser viser, at hvis gør en ting ad gangen, forbedrer vi vores koncentration, laver færre fejl, bliver mindre stressede og bliver mere effektive. Og når man spiser langsommere, fordøjer man bedre«.

Karen Pallisgaard understreger, at der ikke er ét svar på, hvad man selv kan gøre for at leve langsommere og forbedre sin trivsel:

»Langsom livsstil er ikke endnu en ting, vi skal stresse over for at få det perfekte liv. Jeg tror ikke på kollektive facitlister, og dem finder man heller ikke i min bog. Den er blot en opfordring til en holdningsændring samt inspiration til, hvordan man kan få mere ud af livet ved at sænke tempoet«.

Kom tilbage til naturen
Naturens grønne farver bliver dybere i sensommeren, og på skyfri dage kan en lavtstående sol få træernes begyndende røde og gule nuancer til at gløde.

Et af kapitlerne i Karen Pallisgaards bog handler om, hvordan naturen kan være med til at øge vores velbefindende. Det kan naturen på mange måder, siger hun:

»Naturens dufte virker beroligende. At være i naturen fordrer bevægelse. Frisk luft mindsker risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Den mentale sundhed øges. Sollys fremmer produktionen af D-vitamin, der er vigtig for blandt andet knogler, tænder, muskler, humør og det generelle energi niveau«.

Karen Pallisgaard tilføjer, som hun også har skrevet i sin bog, at man ved, at risikoen for diabetes, astma og migræne er lavere hos mennesker, der bor mindre end en kilometer fra et grønt område:

»Og ifølge japanske forskere indånder vi særligt gavnlige stoffer i naturen. De forskere hævder, at vi gennem skovluft indånder bakterier, der styrker vores fordøjelsessystem og gør det muligt for os at nedbryde stoffer, vi eller ikke ville kunne omsætte i kroppen. Det er næring, som angiveligt gavner os både mentalt og fysisk«.

VICA Q3 (5).jpg

Foto: VICA

At passe sin have
Det er ikke altid nødvendigt at tage på udflugt langt fra matriklen for at opleve nærvær i naturen. Udestuer og orangerier kan være steder, hvor man lader blikket hvile på naturen, glemmer pligterne og falder helt til ro.

Også Karen Pallisgaard siger, at den allernærmeste natur kan have en positiv virkning på os og være et åndehul i en hektisk verden. Hun er selv flyttet fra byen til et sted med »have, himmel og horisont« og mærker, hvad det gør for hende:

»Nu går jeg og nusser med mine højbede, plukker urter med min lille datter og laver te af dem. Jeg ser solnedgangen hver dag, og næsten hver dag går jeg en tur i skoven«.

»Alene det at passe sin have og se planter vokse til under naturens forhold har en lindrende virkning«.

Karen Pallisgaard: Langsom livsstil – Kunsten at få ro på, forlaget Rosinante.

Rum til samvær og nærvær tæt på lyset og naturen

Nærvær er fundamentalt for vores trivsel. Derfor er det vigtigt, at vores hjem giver os rum til ro og fordybelse. Find tid til hinanden omgivet af lyset og naturen.

Lad dig inspirere

Se vores katalog og få masser af inspiration og idéer til hvilke løsninger og designs, der passer til dig og din bolig.

Se katalog

Velkommen i vores inspirerende showrooms

I vores skønne showrooms i Kolding og Greve kan du gå på opdagelse blandt vores mange forskellige og inspirerende orangerier, udestuer og pavilloner.

Find nærmeste showroom