Vi står stadig til rådighed på telefon og online, men p.g.a. Covid19-reglerne er vores showrooms lukket for besøgende frem til 8. februar.

Erfaren byggeleder med sans for kvalitet og godt håndværk

Har du erfaring inden for byggeledelse? Er du vant til at styre projekter samtidig med at du bevarer overblikket? Trives du med at tage ansvar og skabe struktur for byggeprojekterne? Er du gennemslagskraftig og formår du at vække tillid hos medarbejdere, samarbejdspartnere og kunder? Har du samtidig sans for kvalitet og godt håndværk, så er du måske vores nye byggeleder.


Om stillingen

Med reference til montagechefen vil du indgå i et team af byggeledere, som hver har et selvstændigt ansvar for ledelse af egne byggeprojekter inden for et geografisk område. Du vil have dine opgaver på Sjælland (+ Bornholm), og du vil følge dine projekter lige fra ordre til aflevering. Det er derfor en fordel, hvis du er bosat omkring Køge egnen, som også er lokation for vores nye domicil i øst, som åbner i starten af 2021.

Dine primære ansvarsområder og arbejdsopgaver omfatter:

  • Opmåling

  • Materialebestilling

  • Styring og tilsyn med egne montører

  • Styring og tilsyn med underentreprenører

  • Løbende kontakt til kunderne

  • Digital byggestyring/kvalitetssikring

  • Økonomi gennemgang på sagsniveau

Udover ovenstående vil du sammen med de øvrige byggeledere løbende deltage i montagemøder på hovedkontoret i Kolding, hvor der udveksles erfaringer ift. planlægning, underentreprenører, projekter mv.

Kvalifikationer

Vi forventer, at du har erfaring fra en lignende stilling som byggeleder. Du er uddannet tømrer eller snedker og med en overbygning som bygningskonstruktør, byggetekniker eller lign. Det er vigtigt, at du har flere års praktisk erfaring og sans for kvalitet og godt håndværk.

Dansk i skrift og tale på højt niveau er nødvendigt, ligesom du kommunikerer ubesværet på engelsk.


Personlige kompetencer

Du trives i et travlt og dynamisk miljø, hvor du tager ansvar for at skabe struktur og overblik. Du har gennemslagskraft og erfaring med ledelse af montører og underentreprenører. Du sætter en ære i at vække tillid hos kunderne gennem en løbende dialog, hvor du orienterer om byggeprocessens forløb. Du ved, at det er detaljen, der gør en forskel, og derfor er du også altid villig til at gå en ekstra mil for at opnå det bedste slutresultat for kunden.


VICA DANMARK tilbyder

En fuldtidsstilling i en vækstvirksomhed, hvor der er højt til loftet og gode muligheder for indflydelse. Omgangstonen er uformel, og der er plads til gode idéer og initiativer. Løn aftales ud fra dine kvalifikationer på et konkurrencedygtigt niveau.

Søg stillingen

Ønsker du at søge stillingen, så send din ansøgning via mail til job@vica.dk . Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte Søren Vejen-Jensen på tlf. 41 90 14 67.
Vi vil løbende vurdere ansøgningerne, som vi modtager og lukker stillingen med den rette kandidat. Så skynd dig at sende en motiveret ansøgning samt CV.

 

Om VICA DANMARK
Hos VICA DANMARK arbejder vi hver dag på at skabe rum, hvor man bare har lyst til at være. Med udgangspunkt i gode håndværkertraditioner og tidløst design bygger vi orangerier, udestuer, pavilloner og drivhuse i højeste kvalitet. Det er blevet til mange tilfredse kunder, der sætter pris på godt håndværk, individuelt design, højt serviceniveau og gode priser. Vi er et stærkt team på 46 engagerede medarbejdere, og er i 2020 blevet kåret som Gazelle-virksomhed for fjerde gang. Vi har showrooms i Kolding og Greve (bliver erstattet med Køge) med ca. 40 udstillingsmodeller.