Marketingsansvarlig hos VICA Danmark

Marketingsansvarlig søges til vores hovedkontor i Kolding

Motiveres du af at lave grundlaget, der efterfølgende resulterer i et øget salg? Kan du med din bagage tilsikre en forsat positiv kreativ udvikling, og i samspil med dine øvrige to kollegaer opnå de opsatte målsætninger?

Så er det måske dig vi søger til at have det daglige ansvar for alt markedsføring af VICA Danmark.

 

 

”Hvor øjeblikket bliver til mere”

Hos VICA Danmark arbejder vi hver dag på at skabe det øjeblik som bliver til mere.

Med udgangspunkt i gode håndværkertraditioner og tidløst design bygger vi orangerier, udestuer, pavilloner og drivhuse, pergolaer, terrasseoverdækninger og glasinddækninger i højeste kvalitet til private og erhvervskunder.

Se meget mere på VICA.dk

Mere konkret kan du se frem til følgende opgaver og ansvarsområder:

  • Motiverende og nærværende ledelse af marketingteamet.
  • Løbende indsamling af information fra markedet og VICAs rådgivere.
  • Udarbejde markeds- og kundeanalyser og løbende orientere sig ift. forbrugertendenser.
  • Orkestrering og deltagelse på diverse events.
  • Daglig ressourcestyring og opgaveløsning herunder være frontløber på hele markedsføringsagendaen.
  • Ansvar for styring af alle marketingaktiviteter herunder årshjul, trykte materialer, salgsmaterialer, photoshoots, bureauer og andre samarbejdspartnere samt mediespend.
  • Budgetansvar for marketingafdelingen samt ansvar for at sikre optimal ROI
  • Udvikle nye metoder og modeller for markedsføring med henblik på fortsat at styrke markedspositioneringen.

Du vil som udgangspunkt arbejde ud fra hovedkontoret i Kolding, men det forventes også at du min. 2 gange i måneden besøger øvrige afdelinger.

Ligeledes forventes det at du bor max. 30 min kørsel fra hovedkontoret.

Du referer til COO, Henrik Bornø.


Struktureret, strategisk og hysterisk omkring detaljen

Vi er på udkig efter en marketingsansvarlig, der motiveres af både at være den som sætter dagsorden – men også kan trække i arbejdstøjet. Du forstår at værne omkring det DNA som VICA er bygget på, men er på samme tid nytænkende for ideer som gør, at vi i markedet forsat er ”First Movers”.

Din tidligere erfaring er således med til at tilsikre en kommerciel forståelse, hvor man trygt kan regne med, at dit kreative mindset aldrig bliver på bekostning af din evne til at tænke strategisk og ikke gå på kompromis omkring detaljen i dit eller dine kollegaers arbejde.

Derfor bliver du også hurtigt en faglig stærk ”legekammerat” til virksomhedens CCO, Henrik Bornø

Som leder er du motiverende, anerkendende og tør at stille krav til dine kollegaer. Du er den som er fanebærer, og sætter en ære og stolthed i at nå dine og holdets mål til aftalt tid.

Du kommer med en relevant erfaring som betyder du enten er klar til at tage næste skridt på karrierestigen, eller er klar til at tage det store ansvar og frihed som der ligger i denne stilling.

Sprogligt behersker du dansk, engelsk og gerne tysk.

Du vil indtræde i en ejerledet virksomhed, hvor der vitterligt er højt til loftet. Der er en fri og uformel tone, men altid en stor respekt i den måde vi kommunikerer med hinanden. I salgs- og marketingsteamet er der variable arbejdstider, som imødekommes med frihed under ansvar. Det vigtigste for alle er, at vi sammen lykkes.

 

Interesseret?

Er du interesseret i at vide mere omkring denne spændende stilling forud for din ansøgning, er du mere end velkommen til at kontakte CCO, Henrik Bornø på HBO@VICA.dk

Der er ikke nogen ansøgningsfrist på denne stilling, da vi er klar til at vente på den helt rette kandidat.

Forventet første screening af kandidater vil være ultimo februar måned.

Send dit CV og ansøgning til job@VICA.dk, mærket ”Marketingsansvarlig”:

CVet skal indeholde:

  • Vellignende nyere profilbillede.
  • Kort forklaring af hvem du er, hvad du vil, og hvad du kan.
  • Kort resume over dine to sidste roller, og hvad du har opnået af særlige resultater.

Ansøgningen skal indeholde:

  • Motivation for hvorfor du søger jobbet.
  • Hvad vi kan forvente af dig.
  • Hvad du forventer af VICA.


Om VICA Danmark
Hos VICA Danmark arbejder vi hver dag på at skabe det ekstra rum hvor man bare har lyst til at være. Med udgangspunkt i gode håndværkertraditioner og tidsløst design bygger vi orangerier, udestuer, pavilloner, drivhuse, pergolaer & glasinddækninger i højeste kvalitet. 

book_online Book møde