Servicemontør (Sjælland)
VICA Danmark søger Servicemontør til omgående tiltrædelse (Sjælland)
VICA Danmark søger en kandidat til stillingen som Servicemontør, hvor den gode kundeservice og de håndværksmæssige egenskaber, er nøglen til succes.
Om stillingen
Som Servicemontør er man en del af et kørende team, som via servicelederen i Kolding får tildelt en række service- og reklamationsopgaver til udførelse, for vores kunder rundt i landet. Opgaverne er man selv med til at forberede og finplanlægge, i samråd med servicelederen.
I travle perioder kan der også forekomme montageopgaver, hvor man hjælper montage afd. med at opføre nye glasbyggerier, i forskellige afskygninger
Hvis du er den rette kandidat til rollen, så skal du gerne kunne svare ”ja” til følgende:
- Er du udadvendt og god til at kommunikere med mennesker – både mundtligt og skriftligt?
- Er du IT kyndig på brugerniveau? (office365, Navision (BC))
- Er du struktureret og kan styre dine egne opgaver og deadlines?
- Har du en håndværksmæssig baggrund som tømrer, montør eller lign.?
- Kan lide at køre bil?
- Kan du lide at arbejde med frihed under ansvar, i et dynamisk team, med en uformel omgangstone?
- Er du bosat på Sjælland?
Hvis du kan se dig selv passe ind i punkterne ovenfor, så skal du kontakte os snarest, for en uddybende snak om stillingen, da du så kan være den kandidat, vi står og mangler til omgående tiltrædelse.
Hvis du har erfaring fra en lignende stilling i en service afd., er det kun en fordel - men det er ikke et krav. Vi sørger for at den rette kandidat, får den nødvendige oplæring i rollen, inden man ”slippes” løs på egen hånd.
VICA DANMARK tilbyder
Vi kan tilbyde en fastansættelse på timelønskontrakt under Bygningsoverenskomsten, med tilhørende sundhedsforsikring. Du får din egen servicebil stillet til rådighed, som også kan benyttes til/fra arbejdspladsen, da man som udgangspunkt kører ud hjemmefra.
Vi tilbyder et job i en vækstvirksomhed, hvor der er højt til loftet og hvor 2 dage aldrig er ens. Vi er pt. 55 medarbejdere, fordelt på 2 lokationer i Kolding og Køge.
Hos VICA er der gode muligheder for at udvikle sig og få medindflydelse på dagligdagen, i et uformelt arbejdsmiljø, men med klare retningslinjer. Højt humør og socialt samvær vægtes meget højt blandt medarbejdere og ledelsen, hvilket også afspejles i forskellige tiltag.
Du vil blive tilknyttet afdelingen i Køge, med mulighed for at arbejde 4- eller 5-dags uger.
Søg stillingen
Ønsker du at søge stillingen, så send din ansøgning mrk. ”Service-montør” til job@vica.dk hurtigst muligt. Vil du vide mere om jobbet, kan du kontakte Serviceleder Pernille Holm på +45 4880 4975 eller COO Søren Vejen-Jensen på +45 4190 1467.
NB. Vi afholder samtaler løbende, og forbeholder os retten til at lukke for ansøgninger, så snart den rette kandidat er fundet til stillingen.
Om VICA DANMARK
Hos VICA Danmark arbejder vi hver dag på at skabe det ekstra rum hvor man bare har lyst til at være. Med udgangspunkt i gode håndværkertraditioner og tidsløst design bygger vi orangerier, udestuer, pavilloner, drivhuse, pergolaer & glasinddækninger i højeste kvalitet.