En drøm om sol og læ hele sommeren lang
Flatroof pergola 6016 x 3500
2 partier rammeløse skydeglas i 10 mm. hærdet sikkerhedsglas. B: 3200 mm. H: 2200 mm. Delt med 4 glas i hvert fag.
2 partier faste glaspaneler med 10 mm. klar hærdet sikkerhedsglas. B: 500 mm. H: 2200 mm. i hvert fag (under udhæng)
"Flatroof" aluminiumsspær monteret på aluminiums rem/tagrende. B: 3500 mm. L: 6016 mm.
8,76 mm. klar lamineret sikkerhedsglas
2 stk. nedløb føres skjult i søjle med udløb over terræn.
Turen går til Silkeborg, hvor Lars Overgaard og hans familie i juni 2025 fik opsat en pergola fra VICA. En drøm, der endelig blev til virkelighed efter at have været undervejs i lidt over et år: "Vi ville jo gerne finde det helt rigtige, så vi kiggede på lidt forskelligt og endte hos VICA, for de havde det bedste bud på, hvordan det endegyldigt skulle se ud. Og var så heldige, at den model, de lige havde fået hjem, passede lige ind i det, vi søgte."
Sommerdage, der nydes i fulde drag
For Lars og familien var det et spørgsmål om, at pergolaen skulle blive et sommerforlængende opholdssted, hvor de kunne sidde uanset vind og vejr og stadig nyde både solen og den frie udsigt. For de bor et sted, hvor der er lidt blæst, og med blot en markise før i tiden var det begrænset, hvor længe de kunne sidde på terrassen og få glæde af solen uden at blive alt for vindblæste. "Vi ønskede os en løsning, hvor vi kan sidde i læ for blæsten og nyde udsigten, sommeren og solen både morgen og aften uanset vejret," fortæller Lars.
Og den løsning, de har fået fra VICA, er de godt tilfredse med. For de har nemlig fået en model med skydedøre, så der kan åbnes op hele vejen rundt, og de er tilgodeset, hvad end det er blæsende og lidt køligt eller en ekstra varm julidag. Ja, faktisk har de brugt pergolaen på selv de varmeste sommerdage ved at slå dørene helt op og tage markisen i brug.
"Vi ville rigtig gerne have en markise til terrassen også, for netop at skærme lidt for solen, når den blev alt for stærk. I samarbejde med en anden leverandør fik vi tilføjet en markise til vores løsning, og det er vi virkelig glade for," uddyber Lars.
Denne sæson har Lars og familien brugt pergolaen helt fra montering og frem til midt oktober, hvor de har spist morgenmad derude og siddet ude helt indtil klokken 21-22 ved hjælp af en terrassevarmer.
Trygt fra start til slut
Lars fortæller videre, at valget også faldt på VICA, fordi de konkurrenter, de havde kigget hos, som regel havde en pæl ned i midten af terrassen, og det var de slet ikke interesserede i, da pælen både ville stjæle udsigten og skæmme resten af huset.
"VICA's løsninger så meget mere harmoniske ud og gas os samtidig mulighed for at kigge ud på udsigten selv inde fra huset, uden at blikke blev forstyrret," forklarer Lars.
De synes samtidig, at terrassen giver huset et nyt udtryk på den positive måde og klæder huset. "Vi fik virkelig god hjælp i butikken, hvor de var gode til at sætte det op og vise os det færdige resultat visuelt, så vi fik valgt den rigtige farve osv., og vi synes, at resultatet er blevet rigtig godt."
Generelt har det været en positiv og tryg proces hele vejen igennem, og Lars og familien er yderst tilfredse med hele processen. De følte sig meget velkomne ved første besøg, var glade for, at der blev fulgt op på alle spørgsmål og overholdt aftaler, og så oplevede de, at montørerne der stod for opsætningen, var både behagelige og lavede et pænt stykke arbejde. "Jeg har kun positive ting at sige om oplevelsen med VICA. Deres udstilling er virkelig inspirerende, og de har så mange muligheder både designmæssigt og i forhold til tilbehør. Processen har været god og tryg fra start til slut, så jeg har allerede anbefalet dem til mange andre," afslutter Lars.