Hvilken glasbygning skal jeg vælge?

Der er mange skønne glasbygninger at vælge imellem, når du skal designe et uderum, som passer til lige netop dine drømme. Derfor giver vi dig her på siden et overskueligt overblik over dine muligheder.

    Når du skal vælge din nye glasbygning, giver det mening først at beslutte:

    1. Skal din glasbygning være en integreret del af dit hus? Eller stå frit i haven?
    2. Skal det være en isoleret eller uisoleret glasbygning?

    Det giver 4 forskellige kombinationer af glasbygninger med hver deres egenskaber og fordele

    1. En fritstående, isoleret glasbygning
    2. En fritstående, uisoleret glasbygning
    3. En integreret, isoleret glasbygning
    4. En integreret, uisoleret glasbygning.

    Derudover er det også vigtigt at overveje:

    1. Størrelsen og udformningen af glasbygningen
    2. Stilen og farven på glasbygningen
    3. Arkitekturen i forhold til eksisterende bolig

    Uanset hvad dit valg i sidste ende falder på, garanterer vi dig en løsning, som harmonerer med omgivelserne. Med en af vores glasbygninger får du en sammensmeltning af det elegante og smukke udtryk med det robuste og solide, som du kan have glæde af i mange år.

    Hvad drømmer jeg om?
    Det første og vigtigste spørgsmål:

    Hvad drømmer jeg om?

    Den bedste løsning får du nemlig, hvis du har overvejet, hvilke drømme, ønsker og behov du har for uderummet.

    Drømmer du om et uderum med plads til hele familien? Eller drømmer du om en lille oase midt i frodigheden? Så er vi nemlig allerede tættere på hvor stor eller lille glasbygningen skal være.

    Er drømmen at bruge uderummet året rundt, eller ønsker du at forlænge sæsonen? For når du har overvejet dette, er vi også kommet et skridt tættere på, om det skal være en isoleret helårsløsning eller en uisoleret løsning, der forlænger sæsonen.

    Jo flere overvejelser du gør dig om uderummet, jo tættere kommer du på den helt rigtige glasbygning for dig.

    Fritstående eller integreret løsning?

    Fritstående eller integreret løsning?

    Drømmer du om at søge ud i haven til din helt egen lille oase – dit ”sommerhus” midt i haven, hvor du i ro kan hygge dig med en god bog eller din hobby?

    Eller har du en ide om at forlænge huset med en smuk glasbygning, som åbner huset op og får udeliv og indeliv til at smelte sammen? Hver type glasbygning giver sine egne unikke udfoldelsesmuligheder.

    Drømmer du om at sidde i et magisk uderum midt i frodigheden?

    Ønsker du at opfylde behovet for lys, ro og nærvær i hjemmet, og ikke kun når du er ude at rejse eller i sommerhus? Med en fritstående glasbygning får du din helt egen lille oase, som opfylder mange af de samme behov og ønsker.

    Vælg din yndlingsbeliggenhed og -model
    Fritstående glasbygninger – dit frirum i haven

    Vælg din yndlingsbeliggenhed og -model

    Når du vælger en fristående glasbygning, skal du blot finde det perfekte spot i haven.

    Sammenlignet med en integreret løsning skal du ikke her tænke over, om glasbygningen passer perfekt  til huset, men især til havens rum. Det vil sige at (næsten) alt kan lade sig gøre med denne løsning.

    Du kommer væk fra hverdagen – med kun få skridt er du midt i frodigheden og lyset. Herfra kan du nyde din have, dit hus og omgivelserne fra et nyt perspektiv.

    • Vælg en glasbygning og en beliggenhed – så er du allerede tættere på at få drømmen om uderummet gjort til virkelighed. Vælg enten et orangeri, drivhus eller pavillon alt efter dine ønsker og behov.
    • En fristående model giver dig stor arkitektonisk frihed. Selvom du måske bor i et nyt og moderne hus, kan du sagtens vælge en glasbygning i et mere traditionelt og klassisk udtryk.
    • Opførelsen af en fritstående glasbygning er mindre kompleks end ved en integreret løsning. Det gør den fritstående glasbygning til et oplagt valg, hvis du ønsker en hurtig og enkel byggeproces.
    • Der kan være færre omkostninger forbundet med opførelsen af en fritstående løsning sammenlignet med en løsning integreret på huset, som ofte kræver forskellige tilpasninger.
    • Få mere ud af din have, og nyd blomster, planter og æbletræer helt tæt på. Oplev, hvordan haven omslutter dig, og følg med i årstidernes skiften.  
    • Med en eksklusiv glasbygning gør du din bolig mere attraktiv. Uderummet kan derfor være en god investering, hvilket er værd at tage med i overvejelserne, hvis du overvejer at sælge i fremtiden.
    • Bliver en fritstående model oplyst om aftenen, bliver den næsten en skulpturel oplevelse i haven.
    • En fritstående model giver også mulighed for et bedre haverum, fordi den kan placeres ideelt for terrassen, solen, udsigten og naboerne.

    Med en fritstående glasbygning kan du vælge enten:

    • En isoleret glasbygning, som giver dig mulighed for at bruge uderummet hele året rundt – som det perfekte sommerhus midt i haven.
    • En uisoleret glasbygning, der er med til at forlænge sommeren i haven og gør, at du kan tage forskud på foråret.
    Lad huset og glasbygningen smelte sammen
    Integreret glasbygning – når ude- og indeliv bindes sammen

    Lad huset og glasbygningen smelte sammen

    Er drømmen en integreret glasbygning? Den giver dig helt nye udfoldelsesmuligheder og lader dig på smuk vis udviske grænsen mellem udeliv og indeliv. Få direkte adgang til lys og natur – og udvid samtidig boligen med et helt nyt rum, fuld af muligheder.

    Vælger du en integreret løsning, hjælper vi dig med at skabe den perfekte glasbygning til netop dit hus. Integreret så naturligt, og tilpasset huset så arkitektonisk at det ser ud som om, den altid har været der.

    • Træd direkte ud i uderummet fra huset, og nyd haven på tæt hold. For mange er det netop det, at glasbygningen er integreret, der gør den til en essentiel del af huset.
    • Flyt spisestuen ud i lyset, og oplev, hvordan en helt særlig atmosfære danner rammerne om den perfekte middag med familie eller venner. Her kan du følge årstidernes skiften, mens du nyder lysets skær igennem de store glaspartier.
    • Glasbygningen åbner huset op, og de tilstødende rum nyder også godt af det større lysindfald i boligen.  
    • Glasbygningens mange anvendelsesmuligheder øger boligens værdi – både i hverdagen, og hvis du en dag skal sælge.

    Der er forskellige forhold at tage stilling til, når en glasbygning skal integreres på boligen – fra arkitektonisk stil til taghældning, materialer og farve. Vores professionelle rådgivere står klar til at hjælpe og rådgive dig igennem processen.

    Med en integreret glasbygning kan du vælge enten:

    • En isoleret løsning, der giver mulighed for at nyde lyset og naturen – året rundt.
    • En uisoleret glasbygning, som lader dig forlænge sommeren og tage forskud på det tidlige forår.
    Er drømmen en glasbygning, du kan bruge året rundt eller primært i sommerhalvåret?
    Skal din glasbygning være isoleret eller uisoleret?

    Er drømmen en glasbygning, du kan bruge året rundt eller primært i sommerhalvåret?

    Det er det afgørende spørgsmål, når du skal beslutte dig for en isoleret eller uisoleret glasbygning. Budgettet spiller naturligvis også ind – da der er flere etableringsomkostninger forbundet med de isolerede løsninger.

    Valget afhænger meget af dine ønsker og drømme for uderummet, og hvad du tænker det skal bruges til. Ønsker du at sysle om sarte planter året rundt, eller drømmer du om at forlænge sæsonen og nyde haven og lyset lidt længere? Eller lidt af det hele? Og hvor meget tid forestiller du dig at tilbringe i din glasbygning?

    Både isolerede og uisolerede glasbygninger giver unikke udfoldelsesmuligheder, du kan læse mere om herunder.

    Nyd behagelige temperaturer året rundt
    Isoleret glasbygning – helårsløsningen

    Nyd behagelige temperaturer året rundt

    Med en isoleret glasbygning kan du nyde lyset og naturen hele året rundt. Du er sikret et behageligt klima indenfor uanset vind og vejr med et støbt, isoleret gulv, som holder kulden væk fra dine fødder.

    • Det isolerede uderum bliver en integreret del af hverdagen og for rigtig mange af vores kunder et det blevet husets bedste rum, hvor mange af døgnets timer tilbringes.
    • Det er ikke kun dig, som nyder den gode temperatur året rundt. Det samme gør dine citrustræer og blomster. Orangeriet – som mange betegner deres isolerede glasbygninger – egner sig perfekt til sarte planter, som har brug for masser af lune og lys.
    • Selvom der er flere omkostninger forbundet med en isoleret løsning, får du også værdi for pengene. Du kan nemlig opholde dig i uderummet året rundt ubegrænset af den kolde årstid. Uderummet et nemt at opvarme med forskellige varmekilder om vinteren og kan også holdes køligt om sommeren pga. de isolerede glas, særligt hvis du vælger vores Stop sol-løsning.
    • Den isolerede glasbygnings behagelige temperatur indbyder til aktiviteter både sommer og vinter. Brug uderummet som spisestue, hobbyrum, gildesal eller måske som yogastudio.
    • En balanceret temperatur året rundt gør, at du kan indrette uderummet lige som du ønsker med interiør, TV, højtalere eller andet, som kan tage skade af svingende temperaturer.
    • Brug uderummet til fødselsdage, halloween, påske eller jul, og dans om træet under stjernehimmelen. Den isolerede glasbygning byder på magiske aftener året rundt.

    Vælg mellem to varianter af isolerede glasbygninger:

    • Fritstående glasbygning, når du gerne vil nyde din have fra nye vinkler i en oase af ro af velvære – tæt på lyset og naturen året rundt.
    • Integreret glasbygning, der lader dig træde direkte fra huset ud under “åben himmel”, med rum til hverdagens mange aktiviteter.
    Forlæng sæsonen i uderummet
    Uisoleret glasbygning – som forlænger sæsonen

    Forlæng sæsonen i uderummet

    En uisoleret glasbygning kan skabe rammerne om fantastiske stunder. Et ekstra opholdsrum, et væksthus, et tilflugtssted, selvom der grundlæggende er tale om et drivhus.

    Ønsker du at tyvstarte sommeren og udelivet tidligere i foråret, er den uisolerede glasbygning et oplagt valg. Du får en sæsonløsning, som giver nye muligheder for at være i haven på de køligere sommeraftener eller spæde forårsmorgener. Spis ”ude” allerede fra marts – så snart solen skinner, bliver der lunt og lækkert i dit uderum.

    Hold varmen

    Er der noget hyggeligere end en brændeovn, som skaber hyggelige stunder og varmer uderummet op? Nyd flammernes skær og de knitrende lyde med et tæppe og en god bog i aftenens mørke. Brændeovnen forlænger sæsonen i den uisolerede løsning. Du kan også vælge andre varmekilder til de kølige dage og aftener – fx en varmepumpe, en varmeblæser eller en varmelampe.

    En uisoleret glasbygning kan du vælge som enten:

    • Et fritstående drivhus, der lader dig dyrke grøntsager og andre planter og samtidig få et skønt opholdssted midt i frodigheden.
    • En integreret glasbygning, som giver dig fornemmelsen af at træde direkte ud i naturen.

    Lad os hjælpe dig

    Realiser drømmen om en smuk glasbygning – tæt på lyset og naturen. Har du spørgsmål til vores løsninger, priser, byggeprocessen eller andet, står vi altid klar til at rådgive.

    Vi glæder os til at høre fra dig. 

    Inspiration

    Gå på opdagelse i vores inspirationskatalog

    Vi har samlet en masse inspiration og gode råd i vores katalog, så du kan drømme dig hen og finde den løsning, der er den rigtige for dig.

    Du vælger selv, om du vil se kataloget online – eller vil have det tilsendt fragtfrit med posten. 

    book_online Book møde