
Med en placering bagerst i haven, og stående på en mur af bindingsværk, byder dette orangeri fra første færd velkommen til den spændende og romantiske have.
Designet er helt tilpasset det eksisterende hus og sets gamle rustikke arkitektur. Der er kælet for alle detaljer med den udvendige sorte farve, de flotte spir på taget, og den charmerende brostensbelægning foran orangeriet.
Indvendigt matcher de hvide profiler bindingsværkets træ og det spændende gulv af gamle mursten lagt i sildebensmønster.
Orangeriets 90 graders vinkel skaber en lun og yndet hyggekrog foran orangeriet, som benyttes når det danske vejr viser sig fra lune side. Er der regn og blæst udenfor, mærker man at der indenfor i det lyse orangeri skabt en verden af ro og grønne oplevelser - til glæde for alle der gæster haven.
Se vores katalog og få masser af inspiration og idéer til hvilke løsninger og designs, der passer til dig og din bolig.