Projekt / Orangeri

Plads til de gode tanker og kig til stjernerne.

Fakta om projektet

Type
Fritstående orangeri
Kvm
22,2 m²
Døre og vinduer
1 stk. 4.fags skydedør.
4 stk. topstyrede vinduer med aflåselig greb
Farve
Hvid indvendig og antracit folie 7016 udvendig.
Brystningsmur
Med brystningsmur.
Glas
28 mm Lavenergi lydglas med varmekant.
Profiler
Isoleret 70mm Matrix VEKA plastprofiler med indlagt galvaniseret stål og integrerede hjørneprofiler/ elementkoblinger.
Tag
Aluminiums spær profiler monteret på speciel udviklet komposit rem/tagrende. 24mm Sikkerhedsglas med stopsol "Climate Ecoclean Neutral Sunshield 4S". Tilkøb af spir på taget.
Sagsnummer
8988
favorite_border favorite Gem
Om projektet

En mangeårig drøm

Ægteparret Bente Engholm og Teddy Frost har boet mange år i Sverige, men de flyttede i 2021 tilbage til Danmark. I Sverige havde de over en længere årrække taget tilløb til at få etableret et orangeri, men de fik i sidste ende aldrig realiseret deres drømme og ønsker i den forbindelse. Vel tilbage på dansk jord og ejer af en smukt renoveret klassisk villa besluttede de sig derfor for, at nu skulle det være.

Velovervejede tanker om fremtoning

De vidste allerede, hvad de ville have; hvad sådan et orangeri skulle kunne gøre for dem – og også hvad det ikke skulle bruges til. De havde gjort sig mange velovervejede tanker om fremtoning, materialer og størrelse, og heller ikke placeringen af orangeriet var der noget tilfældigt over. For Bente og Teddy krævede det derfor ikke de store overvejelser at vælge leverandør, og efter et besøg blandt udstillingsmodellerne i Kolding var de sikre: Det skulle være et orangeri fra VICA.

Et sted i sin egen ret

”Vores orangeri skulle være et sted i sin egen ret og fritstående. Det skulle ikke blot være en forlængelse af vores bolig, og det ville i øvrigt heller ikke være harmonisk at se på, hvis det blev bygget til vores hus”, forklarer parret og fortsætter: ”Det var også vigtigt for os, at orangeriet ikke skulle kræve meget vedligehold, og det måske allervigtigste var den robuste kvalitet: VICAs orangerier er produceret i Wales, og i UK har man en lang tradition med netop dén type bygninger. Vejrliget minder også meget om det danske, så det er konstruktioner, der klarer sig godt i regn og blæst.”

Valget ligger i de små detaljer

Det klassiske og fritstående orangeri blev opført med afvalmet tag, så det var i visuel balance med de øvrige bygninger på grunden. Parret valgte en skydedørsløsning og på gulvet blev der lagt flotte Gotland teglklinker. Parret valgte et orangeri traditionelt monteret på en brystmur, og denne er malet i samme farve som huset og de øvrige bygninger. Efter rådgivning fra VICA fik parret monteret varmepumpe og udedelen blev elegant skjult udenfor orangeriet.

”Vi er rigtig glade for at have skydedøre i stedet for traditionelle døre”, forklarer Bente og uddyber: ”De optager mindre plads, og i vinterhalvåret er det muligt at have døren stående en lille smule på klem, så man får frisk luft ind i orangeriet, uden at det trækker og uden risikoen for døre, der pludselig smækker”.

Også gulvløsningen er de meget glade for: ”Det var vigtigt for os, at stemningen i orangeriet skulle være en anden end inde i vores bolig. Det skulle derfor heller ikke være et sted, hvor al tiden skulle bruges på hverken vedligeholdelse eller rengøring. Gulvkonstruktionen er et isoleret betongulv og teglklinkerne og lagt oven på grus, og du kan ganske enkelt ikke støvsuge dem eller vaske gulvet. Klinkerne får en hurtig tur med en kost, og det er det.”

En del af familien

Efter at have været en del af familien i nogle måneder er det tydeligt for parret, at orangeriet giver dem lige dét, de havde ønsket sig, fortæller Teddy: ”Både formiddag og eftermiddag nyder vi vores kaffe herude. Når mørket er faldet på, kan du lægge nakken tilbage og kigge på stjernerne. Ja, det er faktisk som om, man tænker bedre herude – det er et sted, hvor man blot skal nyde at være. Hvor man kan slappe af og tænke, læse eller strikke. Det er også et sted, hvor vi nyder lidt tapas og en aperitif inden maden, når vi har gæster. Og så planlægger vi selvfølgelig også at gøre orangeriet til en del af hyggen i juletiden”, afslutter han.

Inspiration

Gå på opdagelse i vores inspirationskatalog

Få inspiration til din drømmeløsning i vores eksklusive og interaktive inspirationsbog – som er meget mere end bare et katalog. 

Her får du over 300 siders smukke billeder og videoer, fortællinger fra vores kunders eksklusive glasbygninger samt gode råd fra vores eksperter.

Inspiration
VICA Den bedste start på dagen Orangerier   |   integreret
favorite_border favorite

Den bedste start på dagen

VICA "Det er det bedste sted at opholde sig" Orangerier   |   fritstående
favorite_border favorite

"Det er det bedste sted at opholde sig"

VICA Arkitektens førstevalg til et imponerende haveanlæg Orangerier   |   fritstående
favorite_border favorite

Arkitektens førstevalg til et imponerende haveanlæg

VICA Integreret orangeri på landejendommen Orangerier   |   integreret
favorite_border favorite

Integreret orangeri på landejendommen

VICA Meget mere ud af sommeren Orangerier   |   fritstående
favorite_border favorite

Meget mere ud af sommeren

VICA Efterårets gyldne farver Orangerier   |   fritstående
favorite_border favorite

Efterårets gyldne farver

VICA Harmonisk minimalisme og dejlig, lys hulestemning Orangerier   |   integreret
favorite_border favorite

Harmonisk minimalisme og dejlig, lys hulestemning

VICA Meget bedre end et sommerhus! Orangerier   |   fritstående
favorite_border favorite

Meget bedre end et sommerhus!

book_online Book møde