
Egen pizzaovn og sydlandsk feriestemning
Fakta om projektet
Små sprosser
Dobbeltdør eller skydedør med cylinder og greb

Et uderum til pizza-ovnen
Der er mange fordele ved at bo i landlige omgivelser, sådan som Jesper Stensbjerg og hans familie gør i Øster Bording ved Silkeborg. Men når man bor uden for byen og endda på en bakke i landskabet, er man også mere udsat for vejr og vind. Ofte skinner solen, og der er da også af og til helt vindstille, men det sker ret sjældent, at både solen og vinden viser sig fra den venlige side på samme tid.
Derfor var det blevet et større og større ønske for Jesper og resten af familien at skabe en mulighed for at nyde mange flere stunder under åben himmel – eller i hvert fald næsten-åben himmel. En del af ønsket var også funderet i den pizzaovn, som Jesper længe havde haft stående ubrugt. Han drømte derfor om et uderum, hvor pizzaovnen kunne komme til sin ret, hvor man kunne side i ly og læ for vejrets luner, og hvor man ikke pludselig ville få pizzaovnens røg i øjnene ved ethvert skifte i vindretningen.

En fast del af familiens hverdag
Et orangeri virkede som den helt rette løsning, og i en periode legede Jesper med tanken om selv at bygge det fra bunden af brugte vinduer og andre genbrugselementer. Han gik dog bort fra den tanke igen for at være sikker på at få et resultat, som også var pænt at se på – og den beslutning har han ikke fortrudt på noget tidspunkt. Orangeriet blev bestilt hos Vica Danmark, men ønsket om at være med i processen fik Jesper dog stadig opfyldt, idet det er ham selv, der har stået for etablering af fundamentet.
Siden orangeriet stod færdigopført i foråret 2020, har det været en helt fast del af familiens hverdag. Pizzaovnen bliver flittigt benyttet, men den tager trods alt lidt tid at varme op, så ofte er det også blot familiens mere traditionelle måltider, der bliver indtaget i orangeriets hyggelige rammer
Gå på opdagelse i vores inspirationskatalog
Få inspiration til din drømmeløsning i vores eksklusive og interaktive inspirationsbog – som er meget mere end bare et katalog.
Her får du hele 268 siders smukke billeder og videoer, fortællinger fra vores kunders eksklusive glasbygninger samt gode råd fra vores eksperter.