Pressemeddelse - Nyt showroom

VICA Danmark har vækst i orangerierne og åbner showroom i Aalborg 

VICA Danmark har længe haft en god relation til sine nordjyske kunder, som de deler passionen for gedigne og æstetisk flotte glasbygninger med. Afdelingschef Thomas Kronberg fortæller:

”Nordjyderne har altid være flittige til at besøge og bakke op om VICA og vores showroom i Kolding, og nu er tiden derfor kommet til at åbne et showroom i Aalborg. Det er en vigtig milepæl for os nu endelig at kunne slå dørene op til nye lokaler i området ved City Syd i Skalborg, og vi ser meget frem til åbningen”.

Nyt showroom åbner i påsken
Åbningen løber af stablen påskelørdag d. 30. marts fra kl. 10-16 på Stenbukken 7A, 9200 Aalborg SV. På dagen vil der være lidt godt til ganen, mulighed for en snak med en af vores salgsrådgivere samt at opleve nogle af de mange forskellige modeller, vi har i vores store sortiment, som både tæller orangerier, udestuer, drivhuse, pergolaer mv.

”Vi knokler for fuld skrue med at få de sidste detaljer i showroomet på plads til åbningsdagen, og det bliver intet mindre end fantastisk at få vores orangerier vist frem i Nordjylland. Jeg glæder mig rigtigt meget til at åbne showroomet og byde nye glade kunder velkommen indenfor i påsken”, siger en begejstret Jonas Staalhof, der er salgsrådgiver i VICA Danmark i Aalborg.


20 år med unikke uderum af glas
For VICA Danmark er 2024 ikke kun et år, hvor vi fejrer åbningen i Aalborg, men også et jubilæumsår, hvor vi runder 20 års erfaring og +10.000 projekter med udgangspunkt i solidt håndværk, tidløst design, højt serviceniveau og gode priser til glade kunder i hele Danmark.

I 2004 blev VICA grundlagt af de to jyske tømrer-kammerater Carsten Piihl og Anders Christiansen med missionen om at bygge højkvalitetsløsninger og skabe kundernes nye yndlingsrum. Med deres passion for at skabe uderum, hvor man bare har lyst til at være, og hvor øjeblikket bliver til mere, har de ramt plet med deres skræddersyede løsninger og modtaget hele seks gazellepriser senest i 2023.

Tre showrooms med væksthuse
Udover det nye showroom i Aalborg har VICA Danmark to yderligere showrooms i hhv. Køge og Kolding, hvor sidstnævnte også huser hovedkontoret. Desuden rykker vores erhvervsafdeling ud til projektsalg i hele landet, og i alt tæller virksomheden omkring 50 medarbejdere.

Åbningen i Aalborg 20 år efter det hele startede i 2004 passer således godt ind i den vækstambition, som har kendetegnet og drevet VICA Danmark frem i alle sine 20 år.


Kontakt
For yderligere information er du velkommen til at kontakte afdelingschef Thomas Kronberg på 25 88 88 24 eller tk@vica.dk.

Pressemeddelse - Nyt showroom
book_online Book møde