Vi bliver påvirket af den arkitektur, vi lever i
I mange år har man brugt helende arkitektur i byggerier i sundhedssektoren, men nu viser forskning, at også for raske kan arkitektur og landskaber være helende og forebygge ubalancer i livet. Læs her, hvordan vi selv kan indrette vores bygninger efter denne viden.
Dagslys og kontakt med naturen påvirker mennesker positivt. Den viden har arkitekter i en årrække brugt i sundhedssektoren til at understøtte helingsprocesser for syge.
Flere arkitekter beskæftiger sig imidlertid med, at også raske kan få glæde af den viden. Sagt på en anden måde: Vi ved, at arkitektur påvirker menneskets velvære og kan derigennem lære noget om, hvordan vores fysiske rammer giver os de bedst mulige betingelser.
»Der er evidens for, at blandt andet dagslys og kontakt med naturen har positive effekter på os. Det viser forskningen. Også materialer, akustik, kunst m.m. spiller en rolle for, om vi føler for eksempel tryghed og ro. Det er alt sammen faktorer, vi arbejder med i byggerier til sundhedssektoren«, siger arkitekt Stence Guldager fra det store arkitektfirma Arkitema Architects.
"Vi ved, at dagslys er godt for humøret. Det hjælper på at forebygge depression og kan være med til at påvirke døgnrytmen, så man får en bedre søvn"
Stence Guldager.
Stence Guldager arbejder som arkitekt og kreativ leder inden for arkitektfirmaets sundhedsområde, hvor hun særligt beskæftiger sig med byggerier til sundhedssektoren.
Inden for det område har forskning vist, at naturligt eller såkaldt intelligent kunstigt lys har en positiv effekt på både patienter og personale.
»Vi ved, at dagslys er godt for humøret. Det hjælper på at forebygge depression og kan være med til at påvirke døgnrytmen, så man får en bedre søvn«, siger Stence Guldager.
Helende arkitektur kan defineres som arkitektur, der understøtter helingsprocesser i mennesket.
Helende arkitektur
Det danske begreb helende arkitektur er blot et årti gammelt og er en oversættelse af det engelsk healing architecture, som har nogle årtier på bagen.
Helende arkitektur kan defineres som arkitektur, der understøtter helingsprocesser i mennesket. I sit eget hjem kan man som raskt menneske selv gøre noget for at få gavn af og bruge forskernes viden om effekten af helende arkitektur.
I sit eget hjem kan man som raskt menneske selv gøre noget for at få gavn af og bruge forskernes viden om effekten af helende arkitektur.
»Ubevidst har man i mange år vidst, at dagslys og natur er godt for os. I gamle dage, hvor mange led af tuberkulose inden opfindelsen af antibiotika, byggede man også hospitaler, hvor patienterne kunne komme ud at få frisk luft og sollys«, siger Stence Guldager.
Under Anden Verdenskrig blev penicillinen sat i produktion, og med den var der ikke længere så stor opmærksomhed i sundhedssektoren på naturens og arkitekturens betydning.
Den udvikling er vendt nu, siger Stence Guldager:
»I dag er man klar over, at de fysiske rammer – arkitekturen – betyder noget for, hvor hurtigt man bliver rask, hvis man er patient og også i det hele taget for, om man har det godt«.
Få gavn af helende arkitektur
- Indret spisestue og opholdsstue i de dele af boligen med mest dagslys og omvendt indret soverum i den nordvendte del af hjemmet.
- Du kan forbedre akustikken i alle rum bl.a. ved at lægge et løst tæppe under spisebordet eller en pude i en stol.
- Pryd væggene med billeder eller anden kunst, som du bliver godt tilpas af at se på.
- Ophold dig i naturen eller, i bygninger med store vinduespartier, og forbedre både psykisk og fysisk velvære
