
Savner du også at nusse om haveplanterne om vinteren? Få et fritstående orangeri og få havesæsonen til at vare hele året.
Med et fritstående orangeri kan du skabe dit eget intime haverum – fx i dit yndlingshjørne eller lige midt i haven. Her kan du hygge dig med en kop kaffe eller et glas vin, mens du ser solen stå op eller gå ned og nyder naturen og dine mange planter.
Orangeriet er nemlig det ideelle hjemsted for eksotiske planter og frugttræer, der vil nyde godt af temperaturen og det fantastiske lysindfald. Grundet den gode isolering har orangeriet et behageligt klima året rundt, som både du og dine planter kan nyde godt af.
Hvad end du drømmer om at bruge dit orangeri som et traditionelt drivhus eller et ekstra rum, vil du opleve, hvordan orangeriet forlænger udesæsonen med adskillige måneder. Det ekstra rum for både planter og familien gør det muligt at nyde haven året rundt uafhængig af vejret – selv regn og sne bliver en fornøjelse, når man befinder sig lunt i orangeriet med et tæppe, en kop kakao og en god bog eller godt selskab.
Se vores katalog og få masser af inspiration og idéer til hvilke løsninger og designs, der passer til dig og din bolig.