Projekt / Orangeri

Et refugium med et væld af anvendelsesmuligheder

Fakta om projektet

Type
Fritstående orangeri
Kvm
23,2 m²
Døre og vinduer
1 Stk. Lamelvindue manuel åbning.
1 Stk. Dobbelt skydedør.
6 Stk. tagvinduer med automatisk åbner (Oliepumpe).
Farve
Sort
Glas
4 mm hærdet glas.
Profiler
Pulverlakerede aluminiumsprofiler 74 cm afstand mellem sprosser.
Specielt
Modellen er Helios Master MV46
Sagsnummer
8367
favorite_border favorite Gem
Om projektet

Kært barn, mange navne

Musikøvelokale, garntørrerum, gæstehyggestue, naturelskerrefugium og afslapningsoase i hverdagen. Ja, listen er lang, når det gælder de mange forskellige titler, der kan hæftes på det dejlige orangeri fra VICA Danmark, som i sommeren 2021 stod færdigt i Nille og Pers imponerende landhave. Per har for eksempel nydt orangeriets indbydende rammer, når han både selv og sammen med sit band har spillet musik, og Nille, der går under aliasset Garngimpen på Instagram, har blandt andet brugt orangeriet til at tørre hjemmefarvet garn og fremstille nye flotte kreationer af det.
 

Rummet skifter udtryk

”I løbet af det år, vi nu har haft orangeriet, har vi brugt det virkelig meget – og rummet har skiftet udtryk flere gange. Vi har blandt andet fået installeret brændeovn og trukket strøm herned. Derudover har vi nu indrettet flere afdelinger end i første omgang. I starten var her nemlig bare ét stort spisebord, for vi havde planer om, at det primært var her, vi for eksempel skulle sidde og hygge med tapas sammen med vores gæster,” forklarer Per.

Tid til afkobling

”Det fik vi også gjort – og vi sidder stadig tit i orangeriet, når vi har gæster – men vi har fået et mindre spisebord nu, og så har vi etableret et rigtig hyggeligt sofaafsnit. Her slænger vi os ofte i hverdagen med en god bog, iPad og strikketøj. Vi bruger simpelthen orangeriet til at koble af og få trukket vejret helt ned i maven. Det fungerer faktisk som et sommerhus – samtidig med at vi er herhjemme, hvor vi virkelig nyder at have naturen helt tæt på.”

En afgørende rolle

Glenter, musvåger, egern og rådyr er blot et lille udpluk af de mange dyr, der ofte lægger vejen forbi haven, og ligesom muligheden for at følge med i naturens liv udgjorde en stor del af grundlaget for, at parret valgte at få etableret orangeriet, spillede lys også en afgørende rolle. ”Vores hus er ret mørkt, og vi lagde hurtigt mærke til, at vi sådan set nærmest altid opholdte os i vores havestue, hvor vi kunne nyde lyset og udsigten. Havestuen er godt nok nordvendt, så for at supplere med endnu flere og endnu lysere kvadratmeter ville vi gerne have et fritliggende orangeri – for lyset gør bare noget positivt for både sindet og kroppen,” fortæller Per.

Service fra A-Z

”Vi gik efter et så stort et orangeri som muligt, og efter at have undersøgt markedet, besluttede vi os for at vælge VICAs model på 23 m2. Salgsprocessen kørte rigtig godt og professionelt, og VICAs folk, som kom og satte orangeriet op, var også virkelig kompetente, så der var supergod service fra A til Z.”

Inspiration

Gå på opdagelse i vores inspirationskatalog

Få inspiration til din drømmeløsning i vores eksklusive og interaktive inspirationsbog – som er meget mere end bare et katalog.

Her får du over 300 siders smukke billeder og videoer, fortællinger fra vores kunders eksklusive glasbygninger samt gode råd fra vores eksperter.

Inspiration
VICA Orangeri med bindingsværk fuldender helheden Orangerier   |   fritstående
favorite_border favorite

Orangeri med bindingsværk fuldender helheden

VICA Meget mere ud af sommeren Orangerier   |   fritstående
favorite_border favorite

Meget mere ud af sommeren

VICA Kreativiteten blomstrer i det fritstående atelier Orangerier   |   fritstående
favorite_border favorite

Kreativiteten blomstrer i det fritstående atelier

book_online Book møde