Hjernen nyder skærmfrit nærvær
Den kan som regel være i en baglomme, den fylder ikke mere end en skive rugbrød, og den er sjældent meget tungere end en tegnebog. Men smartphonen er en mester i at stjæle vores opmærksomhed. Faktisk er den et af de mest opmærksomhedskrævende apparater, mennesket har opfundet, siden internettet blev udbredt fra 1990’erne og frem til i dag. Derfor kan det være rigtig godt at lave nogle regler for sig selv om, hvordan den bruges.
»For eksempel kan man lade være med at have mobiltelefonen liggende i soveværelset. 50 procent af danskerne tjekker deres mobiltelefon i løbet af de første fem minutter, efter at de har slået øjnene op. Et andet aktivt valg kunne være, at man ikke tager sin telefon med ud i haven. Eller at man sørger for, at mobilen ikke bliver en naturlig forlængelse af bestikket, når man dækker middagsbordet«.
Det siger psykolog Vibeke Lunding-Gregersen, som sammen med psykolog Henrik Tingleff har skrevet bogen ’Hjernen på overarbejde’.
Det moderne samfund bringer vores hjerner i ubalance og skaber mental mistrivsel, skriver de to forfattere, som sammen har det psykologiske center Mindwork i København. Inden for teknologi og digitalisering har menneskeheden på kort tid udviklingsmæssigt opnået mere end i de seneste 150.000 år. Vores gamle analoge hjerne er ikke fulgt med udviklingen og er slet ikke designet til den komplekse verden, vi lever i.
Men vi kan hjælpe hjernen ved for eksempel bevidst at holde wifi-fri pauser. Det kan være indenfor i et af husets rum, men det kan også være udenfor i eksempelvis en glasbygning, hvor der er en klar afgrænsning til resten af hjemmet, så det er lettere at overholde de aftaler, man laver med sig selv, hvilket ellers generelt ikke er det nemmeste.
De naturlige pauser er forsvundet
Før internettets tid var dagene fuld af naturlige pauser. De opstod af sig selv ved busstoppestedet eller i supermarkedskøen, og det var nemt at opsøge dem ved at sætte sig på en bænk ved fortovet eller i en behagelig stol på terrassen. Nu er det i stedet let at komme til at bruge pauserne til at tjekke mails eller sociale medier, skrive en sms og have en podcast eller en radiokanal kørende i hovedtelefonerne.
»De naturlige pauser er forsvundet. Vi kan være online hele tiden. Men mennesket er slet ikke designet til at være på i det omfang, og det ser vi kæmpe konsekvenser af. WHO anslår, at depression i 2030 vil være den største sygdomsbyrde globalt set. Vi tager ikke vare på vores vigtigste ressource, som er og bliver menneskehjernen,« siger Vibeke Lunding-Gregersen.
Glæden ved at gå glip
Efterspørgslen på ro i hovedet synes at vokse: For bare et par år siden talte nogle trendspottere om fænomenet fomo, der står for fear of missing out – frygt for at gå glip af noget. Nu er fomo afløst af jomo, der er en forkortelse for joy of missing out – glæden ved at gå glip af noget.
På arbejde kan man være nødt til at bruge internet. I fritiden kan man vælge at skabe rum, hvor man holder pause fra det.
Som Vibeke Lunding-Gregersen siger:
»Turen hjem fra arbejde kan jeg aktivt bruge til at lave et sceneskift, tømme mit hoved for alle mulige tanker og komme ned i gear. Så jeg er klar til at være stede og være nærværende derhjemme. Og hvis jeg går ud i haven for at få en pause, kan jeg lade være med at tage telefonen med«.
Hvis man efterlader telefonen inde i huset, når man opholder sig i haven eller i en glasbygning i haven, kan man opleve, at man får mere ro i sit hoved og får mere ud af en samtale med et andet menneske. Vibeke Lunding-Gregersen gør opmærksom på, at alene tilstedeværelsen af en smartphone påvirker, hvordan vi oplever en samtale. Også selv om telefonen er på lydløs eller slukket.
»Fra forskningen ved vi, at en mobiltelefon ikke behøver at være tændt, ikke behøver at ringe og ikke behøver at være ens egen for at påvirke den oplevede kvalitet af samtalen. Det behøver faktisk ikke engang at være en rigtig mobiltelefon. En genstand, der bare ligner en smartphone, påvirker os også«.
Uanset om man er alene eller sammen med andre i for eksempel haven, er det i øvrigt rigtig godt for hjernen, hvis man ind imellem bare sidder og glor ud i luften, siger Vibeke Lunding-Gregersen:
»Når vi laver ingenting, og når vi dagdrømmer eller laver rutineprægede opgaver, der ikke kræver vores opmærksomhed, så finder en mental oprydning sted. Hjernen får mulighed for at integrere ny viden med gammel viden, finde sammenhæng i nye informationer og planlægge ting. Effekten af at holde pauser og give hjernen bedre arbejdsbetingelser er, at vi bliver både mere effektive og kreative, og at vi præsterer og performer bedre«.