Vi er skabt til at være under åben himmel
Det er videnskabeligt bevist, at selv i gråvejr gavner dagslyset menneskets velvære og sundhed. Efterhånden er der også belæg for at sige, at naturen påvirker os positivt. Når vi er i naturen og får dagslys, har det positiv indflydelse på, hvordan vi trives som mennesker. Begge dele er godt for både vores mentale og fysiske sundhed, mener forskere.
Det gælder f.eks. både vores humør og vores døgnrytme, hvor en god nattesøvn begynder med dagslys; uanset om vi får det ude eller i rum, hvor det naturlige dagslys spreder sig. Imidlertid har vi i dag indrettet os på måder, så vi ikke altid bruger naturens og dagslysets muligheder optimalt.
Vi opholder os meget mere indendørs, end man gjorde før i tiden, og vi vi giver ofte vores opmærksomhed til iPads, tv-skærme, mobiltelefoner og computere. Det kan være godt for mange ting, men det betyder også, at vi mennesker fjerner os fra de omgivelser, der var vores oprindelige udgangspunkt: naturen.
Som psykolog Kirsten Lyngholm siger:
»I kraft af evolutionen er vi rundet af naturen. Også før vi blev homo sapiens, altså moderne mennesker, har vore forfædre opholdt sig der. Det har vi gjort i næsten alle de 250 millioner år, det har taget at udvikle os til det væsen, vi er i dag.
"Vi er biologiske væsner, og vores hjerner er fortsat indrettet til at trives i tæt kontakt med naturen – vi er skabt til at være under åben himmel, og det kan alle benytte sig af, hvad enten man er psykisk udfordret i en periode, eller blot vil forkæle sig selv med mere velvære." Kirsten Lyngholm
Det er mindre end 10 generationer siden, at livsvilkårene i vores del af verden begyndte at ændre sig så radikalt, at flere og flere nu opholder sig langt mere inden døre end uden døre«.
En generation defineres som 30 år. Ti generationer er kun en lille brøkdel af hele Menneskets evolution – og slet ikke tilstrækkelig tid til at forandre vores hjerner:
»Vi er biologiske væsner, og vores hjerner er fortsat indrettet til at trives i tæt kontakt med naturen – vi er skabt til at være under åben himmel, og det kan alle benytte sig af, hvad enten man er psykisk udfordret i en periode, eller blot vil forkæle sig selv med mere velvære«, siger Kirsten Lyngholm.
Det er god terapi at gå ud
Hvor man tidligere manglede bevis for naturens positive indflydelse på menneskets sind og krop, er der nu ifølge Kirsten Lyngholm »tilstrækkelig videnskabeligt bevis for teorien om, at naturen i sig selv påvirker os positivt«:
»Vi ved ikke alt om naturens indvirkning på mennesket. Men i dag ved vi så meget, at natur og udeliv under trygge forhold kan anbefales som gode midler til at øge trivsel og velvære. Det kræver ikke et decideret terapiforløb for at øge det enkelte menneskes trivsel og velvære, men kan være en nødvendig håndsrækning, hvis stress og mistrivsel er vokset én over hovedet«.
På Københavns Universitet bemærkes en stigende interesse for naturens generelle styrkende virkning og helbredende potentiale. Forskning viser, at mennesker med så forskelligartede psykiske udfordringer som tristhed, stress, angst, depression, PTSD, impulsivitet og ADHD har gavn af at modtage naturbaseret terapi. Det har resultereret i oprettelsen af ’Naturbaseret terapi og sundhedsfremme’ - en gren af kandidatuddannelsen til Master i landskab og planlægning.
Fakta om Haveterapi
- I haveterapien foregår behandlingen i en særligt indrettet have, der opfylder en række oplevelseskvaliteter, blandt andet vild natur, tilflugtssted, og fredfyldthed, men også aktive områder med sociale samlingspunkter.
- Haveterapi omfatter kognitiv terapi og træning i bevidst nærvær (mindfulness). Havens natur rummer desuden en rig symbolik, som hjælper til at skabe indsigt og vise en vej frem for den enkelte
- Britiske forskere har ifølge Kirsten Lyngholm gjort fund, der tyder på, at jordbakterien mycobakterium vaccae har en positiv effekt på humøret hos deprimerede: »Virkningsmekanismen menes at være, at denne særlige bakterie stimulerer frigivelsen af hjernens glædestof serotonin«. Det kan være en af flere grunde til, at forskere i psykoterapi kan konstatere, at terapeutisk tilrettelagte haveaktiviteter har en positiv effekt på stress
- Blandt andet derfor er konkret havearbejde et vigtigt indslag i haveterapien. Der er tale om almindelige praktiske gøremål, der gør en positiv forskel for haven. Aktiviteterne tilpasses den enkelte og giver deltageren en umiddelbar og positiv oplevelse af evner, mål og mening.
Der er mange virkningsmekanismer i spil i de gavnlige processer, naturens kan sætte i gang i os.
»Eftersom vi er rundet af naturen, er vi også skabt til at finde behag i at få stimuleret alle vores sanser på netop den måde, det sker under trygge og fredelige naturforhold. Det er rart med dejlige duft- og synsindtryk. Det føles beroligende at lytte til rislende vand og til vindens susen i trætoppene, og derfor kan det være en fordel at lade headsettet blive hjemme«, siger Kirsten Lyngholm.
Synssansen er også én af naturens veje til at påvirke vores velbefindende. Naturens palet af grønne, brune og blå farver har nemlig en afspændende virkning på nervesystemet. De farver i naturen sænker kroppens stressreaktioner og giver plads til regenerering af krop og sind.
Sanseindtryk i fredelige naturomgivelser kan helt konkret være med til at øge niveauet af signalstoffet serotonin i hjernen. Serotonin er afgørende for reguleringen af følelser som tristhed, angst og vrede.
Meget interessant er også, at langtidsstresshormonet kortisol nedbringes ved udendørsophold. Det er yderst gavnligt, da kortisol på sigt hæmmer immunforsvaret og nedbryder hjerneceller i et område, der har med hukommelsen at gøre. Udeliv kan dermed bedre evnen til både at huske på kort sigt og lære nyt på længere sigt.
Bevæger man sig aktivt i naturen, øges desuden mængden af signalstoffet dopamin i hjernen. Dopamin kaldes populært for nydelseshormonet, fordi det regulerer følelser som lyst og eufori. Dopamin ved behagelige naturlige dufte forklarer den intense nydelse man kan få ved en duftende rose eller duften af det friske hav.
Det er ikke kun psyken, der har godt af at komme udenfor. Det har vores krop også. Ophold i naturen har positiv virkning på puls, blodtryk og åndedræt og i næste række på immunforsvaret.
"Naturen hjælper os til at mærke verden gennem vore sanser på behagelige måder. Det kan gøre os mere nærværende i de ting, vi gør, og det giver en dejlig følelse af ro." Kirsten Lyngholm
»Biologisk set er vi mennesker en del af naturen, og har altid været det. Det er en viden, vi kan bruge til at både at holde os raske, lindre følelsesmæssig smerte og som led i at helbrede psykiske lidelser«, siger Kirsten Lyngholm og tilføjer:
»Naturen hjælper os til at mærke verden gennem vore sanser på behagelige måder. Det kan gøre os mere nærværende i de ting, vi gør, og det giver en dejlig følelse af ro«.
Det gode lys
Dagslysets positive effekter på os er beslægtet med naturens. Gennemsnitsdanskeren opholder sig inden døre 80-90 % af tiden – nogle langt mere. Men vi og vores hjerner har brug for lys, gerne dagslys, som vi kan få ved at opholde os i naturen eller i rum, hvor lyset naturligt spreder sig.
Det behøver dog ikke at være dagslys. Lys har flere farver, og enkelt forklaret ved man, at menneskesindet har godt af de korte, blå bølgelængder, som er naturligt inkluderet i dagslys, og som findes i specielt fremstillede lyslamper, der kan bruges imod vinterdepression.
»I dag ved vi, at de blå bølgelængder fra solen eller fra en lyslampe rammer nogle bestemte celler i vores øjne.
Det er nogle celler, som registrerer lysintensitet uafhængigt af øjets system af visuelle celler og derfor ofte fungerer hos blinde mennesker. Derfor kan også blinde menneskers hjerner reagere på lys«, forklarer Kirsten Lyngholm.
Når lyset rammer nethinden, sender nogle af de lysfølsomme celler besked til hjernen om at frigive serotonin, der altså er med til at gøre os glade. Og hjernen får besked lige med det samme.
»Det gælder også, når det er gråvejr. Så er der bare en mindre intensitet i lyset. Men det er stadig lys«.
Udover humøret påvirker lys blandt andet vores evne til at producere D-vitamin, som kan være for lavt ved vintertræthed og depression, ligesom lyset er med til at regulere vores døgnrytme,« siger Kirsten Lyngholm:
»Øger man sine udendørsaktiviteter, øger man også sin sandsynlighed for at have en sund døgnrytme, hvor man kan falde i søvn om aftenen, sove nogenlunde okay og vågne op næste morgen. Bare husk solcremen«.
Kirsten Lyngholm har psykologpraksis i Vejle, hvor hun bl.a. praktiserer naturbaseret terapi i det naturskønne område omkring Grejs Å imellem Vejle og Jelling. På sigt er det planen at udvide aktiviteterne med haveterapi. Se mere på kirstenlyngholm.dk